1964 april; Jyderup optagelser på fjernsyn
Som mange sikkert vil huske, blev der for et par år siden optaget en film på campingpladsen i Jyderup til brug for politiets undervisning på politiskolen. Optagelsen skulle anskueliggøre ordenspolitiets arbejde, som det afspejles i en enkelt døgnrapport fra en politistation i en dansk provinsby. Til denne provinsby var valgt Holbæk, og herved kom Jyderup ind i billedet. "Døgnrapport" blev i lørdags i uddrag, viste i fjernsynet. Der medvirkede flere fredelige Jyderup borgere og ungdom, med overbetjent Breinhild som hovedperson. Det hed sig, at knallertbøller generede campister på campingpladsen i Jyderup, og at overbetjent Breinhild derfor havde rekvireret assistance fra ordenspolitiet i Holbæk. Det var sikkert ikke mange af "de optrædende", der fik lejlighed til at se deres "debut som filmskuespiller", da der intet var meddelt fra fjernsynet om, at det var denne udsendelse, der ville komme, og da den halve bys indbyggere var på hotellet til anden fest1 |